Psalms 57

invocabo Deum altissimum Deum ultorem meum

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

mittet de caelo et salvabit me exprobrabit conculcantibus me semper mittet Deus misericordiam suam et veritatem suam

Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

anima mea in medio leonum dormivit ferocientium filii hominum dentes eorum lancea et sagittae et lingua eorum gladius acutus

han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

exaltare super caelos Deus in omni terra gloria tua

Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.

rete paraverunt gressibus meis ad incurvandam animam meam foderunt ante me foveam ceciderunt in medium eius semper

Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

paratum cor meum Deus paratum cor meum cantabo et psallam

Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

surge gloria mea surge psalterium et cithara surgam mane

Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,

confitebor tibi in populis Domine cantabo tibi in gentibus

vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

quia magna usque ad caelos misericordia tua et usque ad nubes veritas tua

Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;

exaltare super caelos Deus in omni terra gloria tua

thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

victori ut non disperdas David humilem et simplicem si vere utique iustitiam loquimini recta iudicate filii hominum

Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!