Psalms 17

oratio David audi Deus iustum intende deprecationem meam auribus percipe orationem meam absque labiis mendacii

(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

de vultu tuo iudicium meum prodeat oculi tui videant aequitates

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

probasti cor meum visitasti nocte conflasti me et non invenisti

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

cogitationes meas transire os meum in opere hominum propter verbum labiorum tuorum ego observavi vias latronis

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

sustenta gressus meos in callibus tuis et non labentur vestigia mea

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

ego invocavi te quia exaudies me Deus inclina aurem tuam mihi audi eloquium meum

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

mirabilem fac misericordiam tuam salvator sperantium

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

a resistentibus dexterae tuae custodi me quasi pupillam intus in oculo in umbra alarum tuarum protege me

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

a facie impiorum vastantium me inimici mei animam meam circumdederunt

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

adipe suo concluserunt et ore locuti sunt superbe

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

incedentes adversum me nunc circumdederunt me oculos suos posuerunt declinare in terram

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

similitudo eius quasi leonis desiderantis praedam et quasi catuli leonis sedentis in absconditis

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

surge Domine praeveni faciem eius incurva eum salva animam meam ab impio qui est gladius tuus

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

a viris manus tuae Domine qui mortui sunt in profundo quorum pars in vita et quorum de absconditis tuis replesti ventrem qui satiabuntur filiis et dimittent reliquias suas parvulis eorum

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

ego in iustitia videbo faciem tuam implebor cum evigilavero similitudine tua

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.