II Corinthians 6

adiuvantes autem et exhortamur ne in vacuum gratiam Dei recipiatis

Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;

ait enim tempore accepto exaudivi te et in die salutis adiuvavi te ecce nunc tempus acceptabile ecce nunc dies salutis

(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)

nemini dantes ullam offensionem ut non vituperetur ministerium

og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;

sed in omnibus exhibeamus nosmet ipsos sicut Dei ministros in multa patientia in tribulationibus in necessitatibus in angustiis

men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,

in plagis in carceribus in seditionibus in laboribus in vigiliis in ieiuniis

under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,

in castitate in scientia in longanimitate in suavitate in Spiritu Sancto in caritate non ficta

ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,

in verbo veritatis in virtute Dei per arma iustitiae a dextris et sinistris

ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;

per gloriam et ignobilitatem per infamiam et bonam famam ut seductores et veraces sicut qui ignoti et cogniti

ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;

quasi morientes et ecce vivimus ut castigati et non mortificati

som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;

quasi tristes semper autem gaudentes sicut egentes multos autem locupletantes tamquam nihil habentes et omnia possidentes

som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.

os nostrum patet ad vos o Corinthii cor nostrum dilatatum est

Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.

non angustiamini in nobis angustiamini autem in visceribus vestris

I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.

eandem autem habentes remunerationem tamquam filiis dico dilatamini et vos

Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!

nolite iugum ducere cum infidelibus quae enim participatio iustitiae cum iniquitate aut quae societas luci ad tenebras

Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

quae autem conventio Christi ad Belial aut quae pars fideli cum infidele

Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?

qui autem consensus templo Dei cum idolis vos enim estis templum Dei vivi sicut dicit Deus quoniam inhabitabo in illis et inambulabo et ero illorum Deus et ipsi erunt mihi populus

Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."

propter quod exite de medio eorum et separamini dicit Dominus et inmundum ne tetigeritis

"Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"

et ego recipiam vos et ero vobis in patrem et vos eritis mihi in filios et filias dicit Dominus omnipotens

"og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."