II Corinthians 3

incipimus iterum nosmet ipsos commendare aut numquid egemus sicut quidam commendaticiis epistulis ad vos aut ex vobis

Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?

epistula nostra vos estis scripta in cordibus nostris quae scitur et legitur ab omnibus hominibus

I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,

manifestati quoniam epistula estis Christi ministrata a nobis et scripta non atramento sed Spiritu Dei vivi non in tabulis lapideis sed in tabulis cordis carnalibus

idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.

fiduciam autem talem habemus per Christum ad Deum

Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,

non quod sufficientes simus cogitare aliquid a nobis quasi ex nobis sed sufficientia nostra ex Deo est

ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,

qui et idoneos nos fecit ministros novi testamenti non litterae sed Spiritus littera enim occidit Spiritus autem vivificat

som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.

quod si ministratio mortis litteris deformata in lapidibus fuit in gloria ita ut non possent intendere filii Israhel in faciem Mosi propter gloriam vultus eius quae evacuatur

Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,

quomodo non magis ministratio Spiritus erit in gloria

hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?

nam si ministratio damnationis gloria est multo magis abundat ministerium iustitiae in gloria

Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.

nam nec glorificatum est quod claruit in hac parte propter excellentem gloriam

Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.

si enim quod evacuatur per gloriam est multo magis quod manet in gloria est

Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.

habentes igitur talem spem multa fiducia utimur

Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed

et non sicut Moses ponebat velamen super faciem suam ut non intenderent filii Israhel in faciem eius quod evacuatur

og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.

sed obtusi sunt sensus eorum usque in hodiernum enim diem id ipsum velamen in lectione veteris testamenti manet non revelatum quoniam in Christo evacuatur

Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.

sed usque in hodiernum diem cum legitur Moses velamen est positum super cor eorum

Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;

cum autem conversus fuerit ad Deum aufertur velamen

når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.

Dominus autem Spiritus est ubi autem Spiritus Domini ibi libertas

Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.

nos vero omnes revelata facie gloriam Domini speculantes in eandem imaginem transformamur a claritate in claritatem tamquam a Domini Spiritu

Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.