Psalms 17

Haklı davamı dinle, ya RAB, Feryadımı işit! Hilesiz dudaklardan çıkan duama kulak ver!
(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
Haklı çıkar beni, Çünkü sen gerçeği görürsün.
Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
Yüreğimi yokladın, Gece denedin, Sınadın beni, Kötü bir şey bulmadın; Kararlıyım, ağzımdan kötü söz çıkmaz,
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Başkalarının yaptıklarına gelince, Ben senin sözlerine uyarak Şiddet yollarından kaçındım.
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Sıkı adımlarla senin yollarını tuttum, Kaymadı ayaklarım.
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
Sana yakarıyorum, ey Tanrı, Çünkü beni yanıtlarsın; Kulak ver bana, dinle söylediklerimi!
Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
Göster harika sevgini, Ey sana sığınanları saldırganlardan sağ eliyle kurtaran!
Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Koru beni gözbebeği gibi; Kanatlarının gölgesine gizle
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Kötülerin saldırısından, Çevremi saran ölümcül düşmanlarımdan.
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
Yürekleri yağ bağlamış, Ağızları büyük laflar ediyor.
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
İzimi buldular, üzerime geliyorlar, Yere vurmak için gözetliyorlar.
De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
Tıpkı parçalamak için sabırsızlanan bir aslan, Pusuya yatan genç bir aslan gibi.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
Kalk, ya RAB, kes önlerini, eğ başlarını! Kılıcınla kurtar canımı kötülerden,
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Elinle bu insanlardan, ya RAB, Yaşam payı bu dünyada olan insanlardan. Varsın karınları vereceğin cezalara doysun, Çocukları da yiyip doysun, Artanı torunlarına kalsın!
fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
Ama ben doğruluk sayesinde yüzünü göreceğim senin, Uyanınca suretini görmeye doyacağım.
Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.