Psalms 10

¿POR qué estás lejos, oh JEHOVÁ, Y te escondes en el tiempo de la tribulación?
Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
Con arrogancia el malo persigue al pobre: Serán cogidos en los artificios que han ideado.
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
Por cuanto se alaba el malo del deseo de su alma, Y bendice al codicioso ó quien JEHOVÁ aborrece.
thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
El malo, por la altivez de su rostro, no busca á Dios: No hay Dios en todos sus pensamientos.
Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
Sus caminos son viciosos en todo tiempo: Tus juicios los tiene muy lejos de su vista: Echa bocanadas en orden á todos sus enemigos.
Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
Dice en su corazón: No seré movido en ningún tiempo, Ni jamás me alcanzará el infortunio.
Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
Llena está su boca de maldición, y de engaños y fraude: Debajo de su lengua, vejación y maldad.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
Está en las guaridas de las aldeas: En los escondrijos mata al inocente: Sus ojos están acechando al pobre.
han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
Acecha en oculto, como el león desde su cama: Acecha para arrebatar al pobre: Arrebata al pobre trayéndolo á su red.
han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
Encógese, agáchase, Y caen en sus fuerzas muchos desdichados.
han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
Dice en su corazón: Dios está olvidado, Ha encubierto su rostro; nunca lo verá.
Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
Levántate, oh JEHOVÁ Dios, alza tu mano, No te olvides de los pobres.
Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
¿Por qué irrita el malo á Dios? En su corazón ha dicho que no lo inquirirás.
Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
Tú lo tienes visto: porque tú miras el trabajo, y la vejación, para vengar le por tu mano: Á ti se acoge el pobre, Tú eres el amparo del huérfano.
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Quebranta el brazo del malo: Del maligno buscarás su maldad, hasta que ninguna halles.
Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
JEHOVÁ, Rey eterno y perpetuo: De su tierra fueron destruídas las gentes.
HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
El deseo de los humildes oíste, oh JEHOVÁ: Tú dispones su corazón, y haces atento tu oído;
du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
Para juzgar al huérfano y al pobre, Á fin de que no vuelva más á hacer violencia el hombre de la tierra.
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.