Psalms 2

Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

Zašto se bune narodi, zašto puci ludosti snuju?

Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

Ustaju kraljevi zemaljski, knezovi se rotÄe protiv Jahve i Pomazanika njegova:

La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

"Skršimo okove njihove i jaram njihov zbacimo!"

Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

Smije se onaj što na nebu stoluje, Gospod im se podruguje.

Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

Tad im veli u svom gnjevu, žestinom ih on zbunjuje:

Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

"TÓa ja kralja svog postavih nad Sionom, svojom svetom gorom."

Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

Obznanjujem odluku Jahvinu: Gospodin mi reče: "Ti si sin moj, danas te rodih.

Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

Zatraži samo, i dat ću ti puke u baštinu, i u posjed krajeve zemaljske.

Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

Vladat ćeš njima palicom gvozdenÄom i razbit ih kao sud lončarski."

Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

Opametite se sada, vi kraljevi, Urazumite se, suci zemaljski.

Tjen Herren med frykt og juble med beven!

Služite Jahvi sa strahom, s trepetom se pokorite njemu,

Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.

da se ne razgnjevi te ne propadnete na putu, kad uskoro plane srdžba njegova. Blago svima koji se njemu utječu!