Psalms 86

תפלה לדוד הטה יהוה אזנך ענני כי עני ואביון אני׃
(En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
שמרה נפשי כי חסיד אני הושע עבדך אתה אלהי הבוטח אליך׃
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
חנני אדני כי אליך אקרא כל היום׃
Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
שמח נפש עבדך כי אליך אדני נפשי אשא׃
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
כי אתה אדני טוב וסלח ורב חסד לכל קראיך׃
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
האזינה יהוה תפלתי והקשיבה בקול תחנונותי׃
Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
ביום צרתי אקראך כי תענני׃
På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
אין כמוך באלהים אדני ואין כמעשיך׃
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
כל גוים אשר עשית יבואו וישתחוו לפניך אדני ויכבדו לשמך׃
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
כי גדול אתה ועשה נפלאות אתה אלהים לבדך׃
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
הורני יהוה דרכך אהלך באמתך יחד לבבי ליראה שמך׃
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
אודך אדני אלהי בכל לבבי ואכבדה שמך לעולם׃
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
כי חסדך גדול עלי והצלת נפשי משאול תחתיה׃
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.
אלהים זדים קמו עלי ועדת עריצים בקשו נפשי ולא שמוך לנגדם׃
Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
ואתה אדני אל רחום וחנון ארך אפים ורב חסד ואמת׃
Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
פנה אלי וחנני תנה עזך לעבדך והושיעה לבן אמתך׃
Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
עשה עמי אות לטובה ויראו שנאי ויבשו כי אתה יהוה עזרתני ונחמתני׃
Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!