Psalms 2

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

quare turbabuntur gentes et tribus meditabuntur inania

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

consurgent reges terrae et principes tractabunt pariter adversum Dominum et adversum christum eius

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

disrumpamus vincula eorum et proiciamus a nobis laqueos eorum

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

habitator caeli ridebit Dominus subsannabit eos

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

tunc loquetur ad eos in ira sua et in furore suo conturbabit eos

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

ego autem orditus sum regem meum super Sion montem sanctum suum adnuntiabo Dei praeceptum

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Dominus dixit ad me filius meus es tu ego hodie genui te

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

postula a me et dabo tibi gentes hereditatem tuam et possessionem tuam terminos terrae

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

pasces eos in virga ferrea ut vas figuli conteres eos

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

nunc ergo reges intellegite erudimini iudices terrae

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

servite Domino in timore et exultate in tremore

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

adorate pure ne forte irascatur et pereatis de via cum exarserit post paululum furor eius beati omnes qui sperant in eum