Psalms 17

(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

oratio David audi Deus iustum intende deprecationem meam auribus percipe orationem meam absque labiis mendacii

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

de vultu tuo iudicium meum prodeat oculi tui videant aequitates

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

probasti cor meum visitasti nocte conflasti me et non invenisti

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

cogitationes meas transire os meum in opere hominum propter verbum labiorum tuorum ego observavi vias latronis

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

sustenta gressus meos in callibus tuis et non labentur vestigia mea

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

ego invocavi te quia exaudies me Deus inclina aurem tuam mihi audi eloquium meum

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

mirabilem fac misericordiam tuam salvator sperantium

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

a resistentibus dexterae tuae custodi me quasi pupillam intus in oculo in umbra alarum tuarum protege me

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

a facie impiorum vastantium me inimici mei animam meam circumdederunt

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

adipe suo concluserunt et ore locuti sunt superbe

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

incedentes adversum me nunc circumdederunt me oculos suos posuerunt declinare in terram

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

similitudo eius quasi leonis desiderantis praedam et quasi catuli leonis sedentis in absconditis

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

surge Domine praeveni faciem eius incurva eum salva animam meam ab impio qui est gladius tuus

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

a viris manus tuae Domine qui mortui sunt in profundo quorum pars in vita et quorum de absconditis tuis replesti ventrem qui satiabuntur filiis et dimittent reliquias suas parvulis eorum

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

ego in iustitia videbo faciem tuam implebor cum evigilavero similitudine tua