Psalms 10

Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

quare Domine stas a longe dispicis in temporibus angustiae

Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

in superbia impii ardet pauper capiantur in sceleribus quae cogitaverunt

thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

quia laudavit impius desiderium animae suae et avarus adplaudens sibi

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

blasphemavit Dominum impius secundum altitudinem furoris sui non requiret

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

nec est Deus in omnibus cogitationibus eius parturiunt viae eius in omni tempore longe sunt iudicia tua a facie eius omnes inimicos suos dispicit

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

loquitur in corde suo non movebor in generatione et generatione ero sine malo

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

maledictione os eius plenum est et dolis et avaritia sub lingua eius dolor et iniquitas

han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

sedet insidians iuxta vestibula in absconditis ut interficiat innocentem

han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

oculi eius robustos tuos circumspiciunt insidiatur in abscondito quasi leo in cubili insidiatur ut rapiat pauperem rapiet pauperem cum adtraxerit eum ad rete suum

han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

et confractum subiciet et inruet viribus suis valenter

Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

dixit in corde suo oblitus est Deus abscondit faciem suam non respiciet in perpetuum

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

surge Domine Deus leva manum tuam noli oblivisci pauperum

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

quare blasphemat impius Deum dicens in corde suo quod non requirat

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

vides quia tu laborem et furorem respicis ut detur in manu tua tibi relinquuntur fortes tui pupillo tu es factus adiutor

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

contere brachium impii et maligni quaeres impietatem eius et non invenies

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

Dominus rex saeculi et aeternitatis perierunt gentes de terra eius

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

desiderium pauperum audit Dominus praeparasti ut cor eorum audiat auris tua

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

ut iudices pupillum et oppressum et nequaquam ultra superbiat homo de terra