II Corinthians 6

Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;

adiuvantes autem et exhortamur ne in vacuum gratiam Dei recipiatis

(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)

ait enim tempore accepto exaudivi te et in die salutis adiuvavi te ecce nunc tempus acceptabile ecce nunc dies salutis

og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;

nemini dantes ullam offensionem ut non vituperetur ministerium

men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,

sed in omnibus exhibeamus nosmet ipsos sicut Dei ministros in multa patientia in tribulationibus in necessitatibus in angustiis

under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,

in plagis in carceribus in seditionibus in laboribus in vigiliis in ieiuniis

ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,

in castitate in scientia in longanimitate in suavitate in Spiritu Sancto in caritate non ficta

ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;

in verbo veritatis in virtute Dei per arma iustitiae a dextris et sinistris

ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;

per gloriam et ignobilitatem per infamiam et bonam famam ut seductores et veraces sicut qui ignoti et cogniti

som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;

quasi morientes et ecce vivimus ut castigati et non mortificati

som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.

quasi tristes semper autem gaudentes sicut egentes multos autem locupletantes tamquam nihil habentes et omnia possidentes

Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.

os nostrum patet ad vos o Corinthii cor nostrum dilatatum est

I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.

non angustiamini in nobis angustiamini autem in visceribus vestris

Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!

eandem autem habentes remunerationem tamquam filiis dico dilatamini et vos

Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

nolite iugum ducere cum infidelibus quae enim participatio iustitiae cum iniquitate aut quae societas luci ad tenebras

Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?

quae autem conventio Christi ad Belial aut quae pars fideli cum infidele

Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."

qui autem consensus templo Dei cum idolis vos enim estis templum Dei vivi sicut dicit Deus quoniam inhabitabo in illis et inambulabo et ero illorum Deus et ipsi erunt mihi populus

"Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"

propter quod exite de medio eorum et separamini dicit Dominus et inmundum ne tetigeritis

"og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."

et ego recipiam vos et ero vobis in patrem et vos eritis mihi in filios et filias dicit Dominus omnipotens