Psalms 92

(En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,
Псалом. Пісня на день суботній.
ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
То добре, щоб дякувати Господеві й виспівувати Ймення Твоє, о Всевишній,
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
вранці розповідати про милість Твою, а ночами про правду Твою
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
на десятиструнній й на арфі, на лютні та гуслах,
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!
бо потішив мене Ти, о Господи, вчинком Своїм, про діла Твоїх рук я співаю!
Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
Які то величні діла Твої, Господи, дуже глибокі думки Твої,
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
нерозумна людина не знає, а недоумок не зрозуміє того!
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
Коли несправедливі ростуть, як трава, і цвітуть всі злочинці, то на те, щоб навіки були вони знищені,
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
а Ти, Господи, на висоті повік-віку!
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
Бо ось вороги Твої, Господи, бо ось вороги Твої згинуть, розпорошаться всі беззаконники!
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
і Ти рога мого підніс немов в однорожця, мене намастив Ти оливою свіжою.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
і дивилося око моє на занепад моїх ворогів, тих злочинців, що на мене встають, почують про це мої уші!
plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;
Зацвіте справедливий, як пальма, і виженеться, немов кедр на Ливані,
selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft
посаджені в домі Господнім цвітуть на подвір'ях нашого Бога,
for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
іще в сивині вони будуть цвісти, будуть ситі та свіжі, щоб розповідати, що щирий Господь, моя скеля, і в Ньому неправди нема!