Psalms 31

(Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

Til sangmesteren; en salme av David.

du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Til dig, Herre, tar jeg min tilflukt. La mig aldri i evighet bli til skamme, frels mig ved din rettferdighet!

thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

Bøi ditt øre til mig, skynd dig og redd mig, vær mig et klippevern, en borg til å frelse mig!

fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

For du er min klippe og min borg, og for ditt navns skyld vil du føre og lede mig.

i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

Du vil føre mig ut av garnet som de lønnlig har lagt for mig; for du er mitt vern.

du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

I din hånd overgir jeg min ånd; du forløser mig, Herre, du trofaste Gud.

jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

Jeg hater dem som akter på tomme avguder, men jeg, jeg setter min lit til Herren.

Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

Jeg vil fryde og glede mig over din miskunnhet, at du har sett min elendighet, aktet på min sjels trengsler;

Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

du har ikke overgitt mig i fiendehånd, du har satt mine føtter på et rummelig sted.

Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Vær mig nådig, Herre! for jeg er i trengsel; borttæret av sorg er mitt øie, min sjel og mitt legeme.

For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

For mitt liv svinner bort med sorg, og mine år med sukk; min kraft er brutt for min misgjernings skyld, og mine ben er uttæret.

Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

For alle mine fienders skyld er jeg blitt til stor spott for mine naboer og til en skrekk for mine kjenninger; de som ser mig på gaten, flyr for mig.

Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

Jeg er glemt og ute av hjertet som en død, jeg er blitt som et ødelagt kar.

Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

For jeg hører baktalelse av mange, redsel fra alle kanter, idet de rådslår sammen imot mig; de lurer på å ta mitt liv.

mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

Men jeg, jeg setter min lit til dig, Herre! Jeg sier: Du er min Gud.

lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

I din hånd er mine tider; redd mig av mine fienders hånd og fra mine forfølgere!

HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

La ditt åsyn lyse over din tjener, frels mig ved din miskunnhet!

Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Herre, la mig ikke bli til skamme! for jeg kaller på dig. La de ugudelige bli til skamme, bli tause i dødsriket!

Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

La løgnens leber bli målløse, som taler frekt imot den rettferdige med overmot og forakt!

Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Hvor stor din godhet er, som du har gjemt for dem som frykter dig, som du har vist mot dem som tar sin tilflukt til dig, for menneskenes barns øine!

Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Du skjuler dem i ditt åsyns skjul for menneskers sammensvergelser, du gjemmer dem i en hytte for tungers kiv.

Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Lovet være Herren! for han har underlig vist sin miskunnhet imot mig i en fast by.

Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Og jeg, jeg sa i min angst: Jeg er revet bort fra dine øine. Dog hørte du mine inderlige bønners røst, da jeg ropte til dig.

Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

Elsk Herren, alle I hans fromme! Herren vokter de trofaste og gjengjelder rikelig den som farer overmodig frem. Vær ved godt mot, og eders hjerte være sterkt, alle I som venter på Herren!