Job 11

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

Da tok Sofar fra Na'ama til orde og sa:

"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

Skulde en ordflom bli uten svar, eller en ordgyter få rett?

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

Skulde dine store ord drive menn til taushet, skulde du spotte uten at nogen skammer dig ut?

Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

Og skal du få si: Ren er min lære, og skyldfri er jeg i dine øine?

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

Men bare Gud vilde tale og oplate sine leber mot dig

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

og åpenbare dig visdommens hemmeligheter, at det i dem er dobbelt forstand! Da måtte du nok innse at Gud tilgir dig noget av din misgjerning.

Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?

Mon du kan finne bunn i Guds vesen eller nå frem til den Allmektiges ytterste grense?

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

Himmelhøi er den, hvad kan du gjøre? Dypere enn dødsriket, hvad vet du?

Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

Lengere enn jorden er dens mål og bredere enn havet.

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

Om han farer frem og setter i fengsel og sammenkaller retten, hvem vil da hindre ham?

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

For han, han kjenner de falske folk og ser uretten, uten at han trenger å gi akt på den,

så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

og selv en uvettig mann får forstand, og et ungt villesel blir født til menneske.

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

Hvis du retter ditt hjerte og utbreder dine hender til ham -

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

er det synd i din hånd, da ha den bort og la ikke urett bo i dine telt -

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

ja, da skal du, fri for lyte, opløfte ditt åsyn og stå fast og ikke frykte;

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

for du skal glemme din møie, som forbifarne vann skal du komme den i hu.

dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

Og lysere enn middagen blir da ditt liv; mørket blir for dig som morgenen.

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

Og du skal være trygg, for da er det håp, og når du har sett dig vel omkring, kan du legge dig trygt til ro.

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

Og du skal hvile, og ingen skal skremme dig op, og mange skal søke din yndest.

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!

Men de ugudeliges øine tæres bort; de har ingen tilflukt mere, og deres håp er å utånde sjelen.