II Corinthians 6

Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;

Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.

(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)

Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!

og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;

Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,

men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,

men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,

under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,

under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;

ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,

ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,

ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;

ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;

ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;

i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,

som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;

som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,

som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.

som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.

Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.

Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.

I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.

I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.

Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!

Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!

Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?

Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?

Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?

Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."

Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

"Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"

Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,

"og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."

og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.