Psalms 21

(Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!
Az éneklőmesternek; Dávid zsoltára.
Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.
Uram, a te erősségedben örül a király, és a te segítségedben felette örvendez.
Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.
Szívének kivánságát megadtad néki; és ajkainak kérését nem tagadtad meg. Szela.
Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.
Sőt eléje vitted javaidnak áldásait; szín-arany koronát tettél fejére.
Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.
Életet kért tőled: adtál néki hosszú időt, örökkévalót és végtelent.
Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.
Nagy az ő dicsősége a te segítséged által; fényt és méltóságot adtál reája.
Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.
Sőt áldássá tetted őt örökké, megvidámítottad őt színed örömével.
Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.
Bizony a király bízik az Úrban, és nem inog meg, mert vele a Magasságosnak kegyelme.
Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.
Megtalálja kezed minden ellenségedet; jobbod megtalálja gyűlölőidet.
Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.
Tüzes kemenczévé teszed őket megjelenésed idején; az Úr az ő haragjában elnyeli őket és tűz emészti meg őket.
Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;
Gyümölcsüket kiveszted e földről, és magvokat az emberek fiai közül.
thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.
Mert gonoszságot terveztek ellened, csalárdságot gondoltak, de nem vihetik ki;
HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!
Mert meghátráltatod őket, íved húrjait arczuknak feszíted. * (Psalms 21:14) Emelkedjél fel Uram, a te erőddel, hadd énekeljünk, hadd zengedezzük hatalmadat! *