Psalms 86

(En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

Se yon lapriyè David te fè. Seyè, tanpri panche zòrèy ou bò kote m', reponn mwen, paske se yon pòv malere san sekou mwen ye.

Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

Pa kite m' mouri, paske mwen fè tou sa ou mande m' fè. Bondye mwen, delivre m' non, paske se ou menm m'ap sèvi, se nan ou menm sèl mwen mete konfyans mwen.

Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

Gen pitye pou mwen, Seyè, paske se tout lajounen m'ap kriye nan pye ou!

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

Fè kè sèvitè ou la kontan, Seyè, paske se ou menm mwen rele lè m'ap lapriyè!

thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

Seyè, ala bon ou bon! Ou padonnen peche nou yo. Ou p'ap janm sispann renmen moun k'ap rele non ou.

Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!

Seyè, koute m' non lè m'ap lapriyè! Tande m' non lè m'ap rele mande sekou!

På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.

Lè m' nan tray, se ou menm mwen rele, paske ou toujou reponn mwen.

Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

Seyè, nan tout bondye yo, pa gen tankou ou! Pa gen yonn ki ka fè sa ou menm ou fè!

Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

Tout nasyon ou te fè yo va vin bese tèt devan ou! Y'a fè lwanj ou,

Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

paske se ou menm, Bondye, ki gen pouvwa, se ou menm ki fè bèl mèvèy sa yo. Se ou menm sèl ki Bondye.

Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

Seyè, moutre m' jan ou vle m' viv la. M'a toujou obeyi ou nan tout sikonstans. Moutre m' jan pou m' sèvi ou avèk krentif.

Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;

Seyè, Bondye mwen, m'ap fè lwanj ou ak tout kè m', mwen p'ap janm sispann fè konnen jan ou gen pouvwa!

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

Ala renmen ou renmen mwen! Ou wete m' nan bouch twou a.

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

Bondye, yon bann awogan leve dèyè m'! Yon kantite mechan soti pou yo touye m'! Yo pa menm chonje si gen Bondye!

Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.

Seyè, ou se yon Bondye ki gen pitye pou nou, yon Bondye ki gen bon kè. Ou pa fasil fè kòlè, ou p'ap janm sispann renmen nou, ou toujou kenbe pawòl ou!

Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

Voye je ou sou mwen. Gen pitye pou mwen! Ban m' fòs ankò, delivre m', paske mwen se pitit manman m' ki te toujou sèvi ou.

Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!

Fè kichòy pou mwen, Seyè! Fè moun ki pa vle wè m' yo wont, lè yo wè se ou menm ki pote m' sekou, se ou menm ki ban m' konsolasyon!