Psalms 92

(En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

Psalam. Pjesma. Za dan subotnji.

ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

Dobro je slaviti Jahvu, pjevati imenu tvome, Svevišnji;

til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

naviještati jutrom ljubav tvoju i noću vjernost tvoju,

Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

uz harfu od deset žica i liru, s pjesmom uz citaru.

Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

Obradovao si me djelima svojim, o Jahve, kličem zbog djela ruku tvojih.

Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

Kako su silna djela tvoja, o Jahve, i duboki naumi tvoji!

Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

Bezuman čovjek ne spoznaje, luđak ne shvaća.

men du er ophøjet for evigt, HERRE.

Sve ako bi bezbošci nicali k'o trava i cvali svi što zlo čine, određeni su za vječnu propast;

Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

a ti, Jahve, dovijeka uzvišen ostaješ.

Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

Doista, dušmani tvoji, o Jahve, tvoji će dušmani propasti; raspršit će se svi što čine zlo.

det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

Rog si mi digao k'o u bivola, pomazao me uljem prečistim;

De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

i oko mi s visoka gleda dušmane i uho mirno sluša o onima što na me ustaju.

plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

K'o palma cvate pravednik i raste k'o cedar libanonski.

selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft

Zasađeni u Domu Jahvinu, cvatu u dvorima Boga našega.

for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

Rod donose i u starosti, sočni i puni svježine: [ (Psalms 92:16) da navijeste kako je pravedan Jahve, Hrid moja, onaj na kome nema nepravde. ]