Psalms 71

HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Tebi si, Jahve, utječem, ne daj da se ikada postidim!

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

U pravdi me svojoj spasi i izbavi, prikloni uho k meni i spasi me!

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Budi mi hrid utočišta i čvrsta utvrda spasenja: jer ti si stijena i utvrda moja.

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Bože moj, istrgni me iz ruke zlotvora, iz šake silnika i tlačitelja:

thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

jer ti si, o Gospode, ufanje moje, Jahve, uzdanje od moje mladosti!

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Na te se oslanjam od utrobe; ti si mi zaštitnik od majčina krila: u te se svagda uzdam.

For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Mnogima postadoh čudo, jer ti si mi bio silna pomoć.

min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Usta mi bijahu puna tvoje hvale, slaviše te svaki dan!

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Ne zabaci me u starosti: kad mi malakšu sile, ne zapusti me!

thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

Jer govore o meni moji dušmani, i koji me vrebaju složno se svjetuju:

"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

"Bog ga je napustio; progonite ga i uhvatite jer nema tko da ga spasi!"

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

O Bože, ne stoj daleko od mene, Bože moj, pohitaj mi u pomoć!

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Neka se postide i propadnu koji traže moj život; nek' se sramotom i stidom pokriju koji mi žele nesreću!

Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

A ja ću se uvijek uzdati, iz dana u dan hvaleć' te sve više.

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Ustima ću naviještati pravednost tvoju, povazdan pomoć tvoju: jer im ne znam broja.

Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Kazivat ću silu Jahvinu, Gospode, slavit ću samo tvoju pravednost.

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

Bože, ti mi bijaše učitelj od mladosti moje, i sve do sada naviještam čudesa tvoja.

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Ni u starosti, kad posijedim, Bože, ne zapusti me, da kazujem mišicu tvoju naraštaju novom i svima budućima silu tvoju,

Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

i pravednost tvoju, Bože, koja seže do neba, kojom učini velika djela. Bože, tko je kao ti!

Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Trpljenja mnoga i velika bacio si na me: ali ti ćeš me opet oživiti i opet me podići iz dubine zemlje.

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Povećaj dostojanstvo moje i opet me utješi:

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

A ja ću uz harfu slaviti tvoju vjernost, o Bože, svirat ću ti u citaru, Sveče Izraelov!

juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Moje će usne klicati pjevajuć' tebi i moja duša koju si spasio.

også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

I moj će jezik svagda slaviti pravdu tvoju, jer su postiđeni i posramljeni oni što traže moju nesreću.