Psalms 144

(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

Davidov. Blagoslovljen Jahve, hridina moja: ruke mi uči boju a prste ratu.

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

On je ljubav moja i tvrđava moja, zaštita moja, izbavitelj moj, štit moj za koji se sklanjam; on mi narode stavlja pod noge!

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

Što je čovjek, o Jahve, da ga poznaješ, što li čedo ljudsko da ga se spominješ?

Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

Poput daška je čovjek, dani njegovi kao sjena nestaju.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Jahve, nagni svoja nebesa i siđi, takni bregove: i zadimit će se!

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Sijevni munjom i rasprši dušmane, odapni strijele i rasprši ih!

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

Ruku pruži iz visina, istrgni me i spasi iz voda beskrajnih, iz šaka sinova tuđinskih:

fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

laži govore usta njihova, a desnica krivo priseže.

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

Pjevat ću ti, Bože, pjesmu novu, na harfi od deset žica svirat ću.

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

Ti daješ pobjedu kraljevima, koji si spasio Davida, slugu svojega. Od pogubna mača

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

spasi mene, oslobodi me iz ruke tuđinske; laži govore usta njihova, a desnica krivo priseže.

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

Daj da nam sinovi budu kao biljke što rastu od mladosti svoje; a kćeri naše kao stupovi ugaoni, krasne poput hramskog stupovlja;

vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

da nam žitnice budu pune svakog obilja, s plodovima svakojakim u izobilju;

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

ovce naše plodile se na tisuće, plodile se beskrajno na našim poljima; stoka naša neka bude tovna! U zidinama nam ne bilo proboja ni ropstva ni plača na ulicama našim!

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

Blago narodu kojem je tako, blago narodu kojem je Jahve Bog!