Psalms 10

Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

$LAMED Zašto, Jahve, stojiš daleko, zašto se skrivaš u dane tjeskobe?

Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

Obijesni bezbožnik jadnika goni, u zamke ga hvata koje mu postavi.

thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

Bezbožnik se pohlepom hvali, $NUN lakomac psuje i Jahvu prezire.

Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

Bezbožnik zbori u obijesti svojoj: "Ne, istrage nema! TÓa ni Boga nema!" I u tome sva mu je misao.

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

Puti su mu svagda uspješni, na sudove tvoje on i ne misli, sve protivnike svoje prezire.

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

U srcu veli: "Neću posrnuti! Ni u kojem koljenu neću biti nesretan." $PE

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

Usta mu puna kletve, lukavstva i prijevare, pod jezikom njegovim muka i nesreća.

han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

U zasjedi čuči pokraj ograda, potajno ubija nevina, $AJIN očima siromaha vreba.

han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

U zaklonu sjedi k'o lav u pećini, vreba da opljačka jadnika i da ga povuče u mrežu.

han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

Pritajen čuči na zemlji, od nasilja mu siromasi padaju.

Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

U srcu svome veli: "ZÓaboravi Gospod, odvrati lice i nikoga ne vidi!" $KOF

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

Ustani, Gospode Bože, podigni ruku, ne zaboravi siromaha.

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

Zašto da bezbožnik prezire Boga, zašto da kaže u srcu: "Neće kazniti!" $REŠ

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

Jer ti vidiš, gledaš jad i nevolju, u ruci je mjeriš. Siromah se tebi predaje, ubogu ti si pomoć! $ŠIN

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

Pakosnu grešniku satri mišicu, kazni mu pakost da je više ne bude!

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

Jahve je kralj u vijeke vjekova, iz zemlje njegove nestat će pogana. $TAU

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

Počuj, o Jahve, čežnju siromašnih, okrijepi im srce, uho prikloni:

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

da zaštitiš pravo ubogih i tlačenih, da straha više ne zadaje čovjek zemljanÄi.