James 1

Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.

Jakov, sluga Boga i Gospodina Isusa Krista: dvanaestorma plemena Raseljeništva pozdrav.

Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,

Pravom radošću smatrajte, braćo moja, kad upadnete u razne kušnje

vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

znajući da prokušanost vaše vjere rađa postojanošću.

men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.

Ali neka postojanost bude na djelu savršena da budete savršeni i potpuni, bez ikakva nedostataka.

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.

Nedostaje li komu od vas mudrosti, neka ište od Boga, koji svima daje rado i bez negodovanja, i dat će mu se.

Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.

Ali neka ište s vjerom, bez ikakva kolebanja. Jer kolebljivac je sličan morskom valovlju, uzburkanu i gonjenu.

Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,

Neka takav ne misli da će primiti što od Gospodina -

en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.

čovjek duše dvoumne, nepostojan na svim putovima svojim.

Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

Neka se brat niska soja ponosi svojim uzvišenjem,

den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.

a bogataš svojim poniženjem. Ta proći će kao cvijet trave:

Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.

sunce ogranu žarko te usahnu trava i cvijet njezin uvenu; dražest mu lica propade. Tako će i bogataš na stazama svojim usahnuti.

Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

Blago čovjeku koji trpi kušnju: prokušan, primit će vijenac života koji je Gospodin obećao onima što ga ljube.

Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;

Neka nitko u napasti ne rekne: "Bog me napastuje." Ta Bog ne može biti napastovan na zlo, i ne napastuje nikoga.

men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring;

Nego svakoga napastuje njegova požuda koja ga privlači i mami.

derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.

Požuda zatim, zatrudnjevši, rađa grijehom, a grijeh izvršen rađa smrću.

Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

Ne varajte se, braćo moja ljubljena!

Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.

Svaki dobar dar, svaki savršen poklon odozgor je, silazi od Oca svjetlila u kome nema promjene ni sjene od mijene.

Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

Po svom naumu on nas porodi riječju Istine da budemo prvina neka njegovih stvorova.

I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

Znajte, braćo moja ljubljena! Svatko neka bude brz da sluša, spor da govori, spor na srdžbu.

thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Jer srdžba čovjekova ne čini pravde Božje.

Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.

Zato odložite svaku prljavštinu i preostalu zloću i sa svom krotkošću primite usađenu riječ koja ima moć spasiti duše vaše.

Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.

Budite vršitelji riječi, a ne samo slušatelji, zavaravajući sami sebe.

Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;

Jer ako je tko slušatelj riječi, a ne i izvršitelj, sličan je čovjeku koji motri svoje rođeno lice u zrcalu:

thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.

promotri se, ode i odmah zaboravi kakav bijaše.

Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

A koji se oglÄedÄa u savršenom zakonu slobode i uza nj prione, ne kao zaboravan slušatelj nego djelotvoran izvršitelj, blažen će biti u svem djelovanju svome.

Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

Smatra li se tko bogoljubnim, a ne obuzdava svoga jezika, nego zavarava srce svoje, isprazna je njegova bogoljubnost.

En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

Bogoljubnost čista i neokaljana jest: zauzimati se za sirote i udovice u njihovoj nevolji, čuvati se neokaljanim od ovoga svijeta.