II Corinthians 6

Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;

Kao suradnici opominjemo vas da ne primite uzalud milosti Božje.

(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)

Jer on veli: U vrijeme milosti usliših te i u dan spasa pomogoh ti. Evo sad je vrijeme milosno, evo sad je vrijeme spasa.

og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;

Ni u čemu ne dajemo nikakve sablazni da se ne kudi ova služba,

men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,

nego se u svemu iskazujemo kao poslužitelji Božji: velikom postojanošću u nevoljama, u potrebama, u tjeskobama,

under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,

pod udarcima, u tamnicama, u bunama, u naporima, u bdjenjima, u postovima,

ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,

u čistoći, u spoznanju, u velikodušnosti, u dobroti, u Duhu Svetomu, u ljubavi nehinjenoj,

ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;

u riječi istinitoj, u snazi Božjoj; oružjem pravde zdesna i slijeva;

ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;

slavom i sramotom; zlim i dobrim glasom; kao zavodnici, a istiniti;

som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;

kao nepoznati, a poznati; kao umirući, a evo živimo; kao kažnjeni, a ne ubijeni;

som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.

kao žalosni, a uvijek radosni; kao siromašni, a mnoge obogaćujemo; kao oni koji ništa nemaju, a sve posjeduju.

Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.

Usta su naša otvorena vama, Korinćani, srce naše rašireno.

I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.

Nije vam tijesno u nama, ali je tijesno u vašim grudima.

Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!

Za uzdarje - kao djeci govorim - raširite se i vi.

Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

Ne ujarmljujte se s nevjernicima. Ta što ima pravednost s bezakonjem? Ili kakvo zajedništvo svjetlo s tamom?

Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?

Kakvu slogu Krist s Belijarom? Ili kakav dio vjernik s nevjernikom?

Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."

Kakav sporazum hram Božji s idolima? Jer mi smo hram Boga živoga, kao što reče Bog: Prebivat ću u njima i hoditi među njima; i bit ću Bog njihov, a oni narod moj.

"Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"

Zato iziđite iz njihove sredine i odvojite se, govori Gospodin, i ništa nečisto ne dotičite i ja ću vas primiti.

"og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."

I bit ću vam otac i vi ćete mi biti sinovi i kćeri, veli Gospodin Svemogući.