Job 18

Odpovídaje pak Bildad Suchský, řekl:

Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:

Dokudž neučiníte konce řečem? Pomyslte na to, a potom mluviti budeme.

Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.

Proč jsme počteni za hovada? Oškliví jsme jemu, jakž sami vidíte.

Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?

Ó ty, jenž hubíš život svůj zůřením svým, zdaliž pro tebe opuštěna bude země, a odsedne skála z místa svého?

Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?

Anobrž světlo bezbožných uhašeno bude, aniž se blyštěti bude jiskra ohně jejich.

Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.

Světlo se zatmí v stánku jeho, a lucerna jeho v něm zhasne.

Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.

Ssouženi budou krokové síly jeho, a porazí jej rada jeho.

Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;

Nebo zapleten jest do síti nohami svými, a v zamotání chodí.

for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.

Chytí ho za patu osídlo, a zmocní se ho násilník.

En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.

Skrytať jest při zemi smečka jeho, a léčka jeho na stezce.

Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.

Odevšad hrůzy jej děsiti budou a dotírati na nohy jeho.

Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.

Hladovitá bude síla jeho, a bída pohotově při boku jeho.

Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.

Zžíře žily kůže jeho, zžíře oudy jeho kníže smrti.

Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte fortærer hans lemmer.

Uchváceno bude z stánku jeho doufání jeho, a to jej přivede k králi strachů.

Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.

V stánku jeho hrůza bydleti bude, ač nebyl jeho; posypáno bude obydlí jeho sirou.

Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.

Od zpodku kořenové jeho uschnou, a svrchu osekány budou ratolesti jeho.

Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.

Památka jeho zahyne z země, aniž jméno jeho slýcháno bude na ulicích.

Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.

Vyženou ho z světla do tmy, anobrž z okršlku zemského vypudí jej.

Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.

Nepozůstaví ani syna ani vnuka v lidu svém, ani jakého ostatku v příbytcích svých.

Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.

Nade dnem jeho zděsí se potomci, a přítomní strachem podjati budou.

Over hans dag forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel.

Takovýť jest zajisté způsob nešlechetného, a takový cíl toho, kterýž nezná Boha silného.

Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.