Psalms 17

(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.