Psalms 81

laudate Deum fortitudinem nostram iubilate Deo Iacob

(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

adsumite carmen et date tympanum citharam decoram cum psalterio

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

clangite in neomenia bucina et in medio mense die sollemnitatis nostrae

stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

quia legitimum Israhel est et iudicium Dei Iacob

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

testimonium in Ioseph posuit cum egrederetur terra Aegypti labium quod nesciebam audivi

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

amovi ab onere umerum eius manus eius a cofino recesserunt

"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

in tribulatione invocasti et erui te exaudivi te in abscondito tonitrui probavi te super aquam Contradictionis semper

I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

audi populus meus et contestor te Israhel si audieris me

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

non sit in te deus alienus et non adores deum peregrinum

En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

ego sum Dominus Deus tuus qui eduxi te de terra Aegypti dilata os tuum et implebo illud

Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

et non audivit populus meus vocem meam et Israhel non credidit mihi

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

et dimisi eum in pravitate cordis sui ambulabunt in consiliis suis

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

utinam populus meus audisset me Israhel in viis meis ambulasset

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

quasi nihilum inimicos eius humiliassem et super hostes eorum vertissem manum meam

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

qui oderunt Dominum negabunt eum et erit tempus eorum in saeculo

Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

et cibavit eos de adipe frumenti et de petra mellis saturavit eos

jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"