Judges 5

cecineruntque Debbora et Barac filius Abinoem in die illo dicentes
Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang:
qui sponte obtulistis de Israhel animas vestras ad periculum benedicite Domino
Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!
audite reges percipite auribus principes ego sum ego sum quae Domino canam psallam Domino Deo Israhel
Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud!
Domine cum exires de Seir et transires per regiones Edom terra mota est caelique ac nubes stillaverunt aquis
HERRE, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;
montes fluxerunt a facie Domini et Sinai a facie Domini Dei Israhel
Bjergene bæved for HERRENs Åsyn, for HERREN Israels Guds Åsyn!
in diebus Samgar filii Anath in diebus Iahel quieverunt semitae et qui ingrediebantur per eas ambulaverunt per calles devios
I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;
cessaverunt fortes in Israhel et quieverunt donec surgeret Debbora surgeret mater in Israhel
der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel.
nova bella elegit Dominus et portas hostium ipse subvertit clypeus et hasta si apparuerint in quadraginta milibus Israhel
Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?
cor meum diligit principes Israhel qui propria voluntate obtulistis vos discrimini benedicite Domino
For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN!
qui ascenditis super nitentes asinos et sedetis in iudicio et ambulatis in via loquimini
I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som færdes på Vejene, syng!
ubi conlisi sunt currus et hostium est suffocatus exercitus ibi narrentur iustitiae Domini et clementia in fortes Israhel tunc descendit populus Domini ad portas et obtinuit principatum
Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENs Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog HERRENs Folk ned til Portene.
surge surge Debbora surge surge et loquere canticum surge Barac et adprehende captivos tuos fili Abinoem
Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, stå op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn!
salvatae sunt reliquiae populi Dominus in fortibus dimicavit
Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENs Folk frem.
ex Ephraim delevit eos in Amalech et post eum ex Beniamin in populos tuos o Amalech de Machir principes descenderunt et de Zabulon qui exercitum ducerent ad bellandum
Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav;
duces Isachar fuere cum Debbora et Barac vestigia sunt secuti qui quasi in praeceps ac baratrum se discrimini dedit diviso contra se Ruben magnanimorum repperta contentio est
Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.
quare habitas inter duos terminos ut audias sibilos gregum diviso contra se Ruben magnanimorum repperta contentio est
Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!
Galaad trans Iordanem quiescebat et Dan vacabat navibus Aser habitabat in litore maris et in portibus morabatur
Gilead blev på hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.
Zabulon vero et Nepthalim obtulerunt animas suas morti in regione Merome
Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med på Markens Høje.
venerunt reges et pugnaverunt pugnaverunt reges Chanaan in Thanach iuxta aquas Mageddo et tamen nihil tulere praedantes
Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak, ved Megiddos Vande de fanged ej Sølv som Bytte!
de caelo dimicatum est contra eos stellae manentes in ordine et cursu suo adversum Sisaram pugnaverunt
Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera!
torrens Cison traxit cadavera eorum torrens Cadumim torrens Cison conculca anima mea robustos
Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke!
ungulae equorum ceciderunt fugientibus impetu et per praeceps ruentibus fortissimis hostium
Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.
maledicite terrae Meroz dixit angelus Domini maledicite habitatoribus eius quia non venerunt ad auxilium Domini in adiutorium fortissimorum eius
"Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp kom HERREN til Hjælp som Helte!"
benedicta inter mulieres Iahel uxor Aber Cinei benedicatur in tabernaculo suo
Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte!
aquam petenti lac dedit et in fiala principum obtulit butyrum
Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skål.
sinistram manum misit ad clavum et dexteram ad fabrorum malleos percussitque Sisaram quaerens in capite vulneri locum et tempus valide perforans
Med Hånden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding.
inter pedes eius ruit defecit et mortuus est ante pedes illius volvebatur et iacebat exanimis et miserabilis
For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der lå han fældet!
per fenestram prospiciens ululabat mater eius et de cenaculo loquebatur cur moratur regredi currus eius quare tardaverunt pedes quadrigarum illius
Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: "Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?"
una sapientior ceteris uxoribus eius haec socrui verba respondit
Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands,
forsitan nunc dividit spolia et pulcherrima feminarum eligitur ei vestes diversorum colorum Sisarae traduntur in praedam et supellex varia ad ornanda colla congeritur
Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!"
sic pereant omnes inimici tui Domine qui autem diligunt te sicut sol in ortu suo splendet ita rutilent quievitque terra per quadraginta annos
Således skal alle dine Fjender forgå, HERRE, men de, der elsker dig, skal være, som når Sol går op i sin Vælde! Derpå havde Landet Ro i fyrretyve År.