Hebrews 6

quapropter intermittentes inchoationis Christi sermonem ad perfectionem feramur non rursum iacientes fundamentum paenitentiae ab operibus mortuis et fidei ad Deum

Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,

baptismatum doctrinae inpositionis quoque manuum ac resurrectionis mortuorum et iudicii aeterni

med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom.

et hoc faciemus siquidem permiserit Deus

Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.

inpossibile est enim eos qui semel sunt inluminati gustaverunt etiam donum caeleste et participes sunt facti Spiritus Sancti

Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd

gustaverunt nihilominus bonum Dei verbum virtutesque saeculi venturi

og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse

et prolapsi sunt renovari rursus ad paenitentiam rursum crucifigentes sibimet ipsis Filium Dei et ostentui habentes

da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.

terra enim saepe venientem super se bibens imbrem et generans herbam oportunam illis a quibus colitur accipit benedictionem a Deo

Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud;

proferens autem spinas ac tribulos reproba est et maledicto proxima cuius consummatio in conbustionem

men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.

confidimus autem de vobis dilectissimi meliora et viciniora saluti tametsi ita loquimur

Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.

non enim iniustus Deus ut obliviscatur operis vestri et dilectionis quam ostendistis in nomine ipsius qui ministrastis sanctis et ministratis

Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.

cupimus autem unumquemque vestrum eandem ostentare sollicitudinem ad expletionem spei usque in finem

Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden,

ut non segnes efficiamini verum imitatores eorum qui fide et patientia hereditabunt promissiones

for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.

Abrahae namque promittens Deus quoniam neminem habuit per quem iuraret maiorem iuravit per semet ipsum

Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:

dicens nisi benedicens benedicam te et multiplicans multiplicabo te

"Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig."

et sic longanimiter ferens adeptus est repromissionem

Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.

homines enim per maiorem sui iurant et omnis controversiae eorum finis ad confirmationem est iuramentum

Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.

in quo abundantius volens Deus ostendere pollicitationis heredibus inmobilitatem consilii sui interposuit iusiurandum

Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,

ut per duas res inmobiles quibus inpossibile est mentiri Deum fortissimum solacium habeamus qui confugimus ad tenendam propositam spem

for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os,

quam sicut anchoram habemus animae tutam ac firmam et incedentem usque in interiora velaminis

hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget,

ubi praecursor pro nobis introiit Iesus secundum ordinem Melchisedech pontifex factus in aeternum

hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid.