Romans 11

I say then, Hath God cast away his people? God forbid. For I also am an Israelite, of the seed of Abraham, of the tribe of Benjamin.
Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
God hath not cast away his people which he foreknew. Wot ye not what the scripture saith of Elias? how he maketh intercession to God against Israel, saying,
Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Lord, they have killed thy prophets, and digged down thine altars; and I am left alone, and they seek my life.
"Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
But what saith the answer of God unto him? I have reserved to myself seven thousand men, who have not bowed the knee to the image of Baal.
Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
Even so then at this present time also there is a remnant according to the election of grace.
Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
And if by grace, then is it no more of works: otherwise grace is no more grace. But if it be of works, then is it no more grace: otherwise work is no more work.
Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
What then? Israel hath not obtained that which he seeketh for; but the election hath obtained it, and the rest were blinded
Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
(According as it is written, God hath given them the spirit of slumber, eyes that they should not see, and ears that they should not hear;) unto this day.
som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
And David saith, Let their table be made a snare, and a trap, and a stumblingblock, and a recompence unto them:
Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
Let their eyes be darkened, that they may not see, and bow down their back alway.
deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
I say then, Have they stumbled that they should fall? God forbid: but rather through their fall salvation is come unto the Gentiles, for to provoke them to jealousy.
Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Now if the fall of them be the riches of the world, and the diminishing of them the riches of the Gentiles; how much more their fulness?
Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
For I speak to you Gentiles, inasmuch as I am the apostle of the Gentiles, I magnify mine office:
Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
If by any means I may provoke to emulation them which are my flesh, and might save some of them.
om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
For if the casting away of them be the reconciling of the world, what shall the receiving of them be, but life from the dead?
Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
For if the firstfruit be holy, the lump is also holy: and if the root be holy, so are the branches.
Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
And if some of the branches be broken off, and thou, being a wild olive tree, wert graffed in among them, and with them partakest of the root and fatness of the olive tree;
Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Boast not against the branches. But if thou boast, thou bearest not the root, but the root thee.
da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
Thou wilt say then, The branches were broken off, that I might be graffed in.
Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Well; because of unbelief they were broken off, and thou standest by faith. Be not highminded, but fear:
Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
For if God spared not the natural branches, take heed lest he also spare not thee.
Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Behold therefore the goodness and severity of God: on them which fell, severity; but toward thee, goodness, if thou continue in his goodness: otherwise thou also shalt be cut off.
Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
And they also, if they abide not still in unbelief, shall be graffed in: for God is able to graff them in again.
Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
For if thou wert cut out of the olive tree which is wild by nature, and wert graffed contrary to nature into a good olive tree: how much more shall these, which be the natural branches, be graffed into their own olive tree?
Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
For I would not, brethren, that ye should be ignorant of this mystery, lest ye should be wise in your own conceits; that blindness in part is happened to Israel, until the fulness of the Gentiles be come in.
Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
And so all Israel shall be saved: as it is written, There shall come out of Sion the Deliverer, and shall turn away ungodliness from Jacob:
og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
For this is my covenant unto them, when I shall take away their sins.
og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
As concerning the gospel, they are enemies for your sakes: but as touching the election, they are beloved for the fathers' sakes.
Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
For the gifts and calling of God are without repentance.
thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
For as ye in times past have not believed God, yet have now obtained mercy through their unbelief:
Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
Even so have these also now not believed, that through your mercy they also may obtain mercy.
således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
For God hath concluded them all in unbelief, that he might have mercy upon all.
Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle.
O the depth of the riches both of the wisdom and knowledge of God! how unsearchable are his judgments, and his ways past finding out!
O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
For who hath known the mind of the Lord? or who hath been his counsellor?
Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
Or who hath first given to him, and it shall be recompensed unto him again?
eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
For of him, and through him, and to him, are all things: to whom be glory for ever. Amen.
Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.