Psalms 81

Au chef des chantres. Sur la guitthith. D'Asaph. Chantez avec allégresse à Dieu, notre force! Poussez des cris de joie vers le Dieu de Jacob!
(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
Entonnez des cantiques, faites résonner le tambourin, La harpe mélodieuse et le luth!
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
Sonnez de la trompette à la nouvelle lune, A la pleine lune, au jour de notre fête!
stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
Car c'est une loi pour Israël, Une ordonnance du Dieu de Jacob.
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
Il en fit un statut pour Joseph, Quand il marcha contre le pays d'Egypte... J'entends une voix qui m'est inconnue:
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
J'ai déchargé son épaule du fardeau, Et ses mains ont lâché la corbeille.
"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
Tu as crié dans la détresse, et je t'ai délivré; Je t'ai répondu dans la retraite du tonnerre; Je t'ai éprouvé près des eaux de Meriba. Pause.
I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.
Ecoute, mon peuple! et je t'avertirai; Israël, puisses-tu m'écouter!
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
Qu'il n'y ait au milieu de toi point de dieu étranger! Ne te prosterne pas devant des dieux étrangers!
En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
Je suis l'Eternel, ton Dieu, qui t'ai fait monter du pays d'Egypte; Ouvre ta bouche, et je la remplirai.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
Mais mon peuple n'a point écouté ma voix, Israël ne m'a point obéi.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
Alors je les ai livrés aux penchants de leur coeur, Et ils ont suivi leurs propres conseils.
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
Oh! si mon peuple m'écoutait, Si Israël marchait dans mes voies!
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
En un instant je confondrais leurs ennemis, Je tournerais ma main contre leurs adversaires;
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
Ceux qui haïssent l'Eternel le flatteraient, Et le bonheur d'Israël durerait toujours;
Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
Je le nourrirais du meilleur froment, Et je le rassasierais du miel du rocher.
jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"