Psalms 81

(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

laudate Deum fortitudinem nostram iubilate Deo Iacob

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

adsumite carmen et date tympanum citharam decoram cum psalterio

stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

clangite in neomenia bucina et in medio mense die sollemnitatis nostrae

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

quia legitimum Israhel est et iudicium Dei Iacob

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

testimonium in Ioseph posuit cum egrederetur terra Aegypti labium quod nesciebam audivi

"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

amovi ab onere umerum eius manus eius a cofino recesserunt

I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

in tribulatione invocasti et erui te exaudivi te in abscondito tonitrui probavi te super aquam Contradictionis semper

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

audi populus meus et contestor te Israhel si audieris me

En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

non sit in te deus alienus et non adores deum peregrinum

Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

ego sum Dominus Deus tuus qui eduxi te de terra Aegypti dilata os tuum et implebo illud

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

et non audivit populus meus vocem meam et Israhel non credidit mihi

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

et dimisi eum in pravitate cordis sui ambulabunt in consiliis suis

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

utinam populus meus audisset me Israhel in viis meis ambulasset

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

quasi nihilum inimicos eius humiliassem et super hostes eorum vertissem manum meam

Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

qui oderunt Dominum negabunt eum et erit tempus eorum in saeculo

jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"

et cibavit eos de adipe frumenti et de petra mellis saturavit eos