Psalms 58

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

etenim in corde iniquitates operamini in terra iniquitatis manus vestras adpendite

Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

alienati sunt peccatores a vulva erraverunt ab utero loquentes mendacium

Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

furor eorum sicut furor serpentis sicut reguli surdi obturantis aurem suam

Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

ut non audiat vocem murmurantium nec incantatoris incantationes callidas

og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

Deus excute dentes eorum ex ore eorum molares leonum confringe Domine

Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

dissolvantur quasi aquae quae defluent intendet arcum suum donec conterantur

lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

quasi vermis tabefactus pertranseant quasi abortivum mulieris quod non vidit solem

Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

antequam crescant spinae vestrae in ramnum quasi viventes quasi in ira tempestas rapiet eas

Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

laetabitur iustus cum viderit ultionem pedes suos lavabit in sanguinem impii

Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

et dicet homo vere fructus est iusto vere est Deus iudicans in terra

Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

victori ut non disperdas David humilem et simplicem quando misit Saul et custodierunt domum ut occiderent eum erue me de inimicis meis Deus meus et a resistentibus mihi protege me