Psalms 57

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

invocabo Deum altissimum Deum ultorem meum

Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

mittet de caelo et salvabit me exprobrabit conculcantibus me semper mittet Deus misericordiam suam et veritatem suam

han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

anima mea in medio leonum dormivit ferocientium filii hominum dentes eorum lancea et sagittae et lingua eorum gladius acutus

Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.

exaltare super caelos Deus in omni terra gloria tua

Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

rete paraverunt gressibus meis ad incurvandam animam meam foderunt ante me foveam ceciderunt in medium eius semper

Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

paratum cor meum Deus paratum cor meum cantabo et psallam

Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,

surge gloria mea surge psalterium et cithara surgam mane

vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

confitebor tibi in populis Domine cantabo tibi in gentibus

Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;

quia magna usque ad caelos misericordia tua et usque ad nubes veritas tua

thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

exaltare super caelos Deus in omni terra gloria tua

Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

victori ut non disperdas David humilem et simplicem si vere utique iustitiam loquimini recta iudicate filii hominum