Psalms 50

(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

canticum Asaph fortis Deus Dominus locutus est et vocavit terram ab ortu solis usque ad occasum eius

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

de Sion perfecta decore Deus apparuit

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

veniet Deus noster et non tacebit ignis coram eo vorabit et in circuitu eius tempestas valida

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

vocabit caelum desursum et terram ut iudicet populum suum

"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

congregate mihi sanctos meos qui feriunt pactum meum in sacrificio

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. Sela.

et adnuntiabunt caeli iustitiam eius quia Deus iudex est semper

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

audi popule meus et loquar Israhel et contestabor te Deus Deus tuus ego sum

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

non propter victimas tuas arguam te et holocaustomata tua coram me sunt semper

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

non accipiam de domo tua vitulum neque de gregibus tuis hircos

thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

mea sunt enim omnia animalia silvarum pecudes in montibus milium

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

scio omnes aves montium et universitas agri mecum est

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

si esuriero non dicam tibi meus est enim orbis et plenitudo eius

Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

numquid comedam carnem taurorum aut sanguinem hircorum bibam

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

immola Deo laudem et redde Altissimo vota tua

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

et invoca me in die tribulationis liberabo te et glorificabis me

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

impio autem dixit Deus quid tibi est cum narratione praeceptorum meorum et ut adsumas pactum meum in ore tuo

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

qui odisti disciplinam et proiecisti verba mea post te

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

si videbas furem consentiebas ei et cum adulteris erat pars tua

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

os tuum dimisisti ad malitiam et lingua tua concinnavit dolum

Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

sedens adversum fratrem tuum loquebaris et adversum filium matris tuae fabricabaris obprobrium

det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

haec fecisti et tacui existimasti futurum me similem tui arguam te et proponam te ante oculos tuos

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

intellegite hoc qui obliviscimini Deum ne forte capiam et non sit qui liberet

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

qui immolat confessionem glorificat me et qui ordinate ambulat ostendam ei salutare Dei