Psalms 59

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Для дириґетна хору. На спів: „Не вигуби". Золотий псалом Давидів, коли послав був Саул, і стерегли його дім. щоб убити його.
fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Визволь мене від моїх ворогів, о мій Боже, від напасників моїх охорони Ти мене!
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Визволь мене від злочинців, і спаси мене від кровожерних,
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
бо ось причаїлись на душу мою, на мене збираються сильні, не моя в тім провина, о Господи, і не мій гріх!
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.
Без моєї провини вони он збігаються та готуються, устань же назустріч мені та побач!
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
і Ти, Господи, Боже Саваоте, Боже ізраїлів, збудися, щоб покарати всіх поган, і не помилуй нікого із зрадників злих! Села.
Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Надвечір вони повертаються, скиглять, як пес, і перебігають по місту,
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
й ось слова вивергають устами своїми, мечі в їхніх губах, та хто це почує...
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Але посмієшся з них, Господи, і всіх поган засоромиш!
med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Твердине моя, я Тебе пильнуватиму, бо Бог оборона моя!
Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Мій Бог, Його милість мене попередила, Бог учинить мені, що побачу падіння своїх ворогів!
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Не вбивай їх, щоб народ мій цього не забув, міццю Своєю розвій їх і зниж їх, о щите наш, Господи!
udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.
Гріх їхніх уст слово губ їхніх, і нехай вони схоплені будуть своєю пихою, і за клятву й брехню, яку кажуть!
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
У гніві їх знищ, знищ і хай їх не буде, і хай знають вони, що царює Бог в Якові, аж до кінців землі! Села.
vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
А надвечір вони повертаються, скиглять, як пес, і перебігають по місту.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
Вони вештатись будуть, щоб їсти, коли ж не наїдяться, то скаржитись будуть.
Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
А я буду співати про силу Твою, буду радісно вранці хвалити Твою милість, бо для мене Ти був в день недолі моєї твердинею й захистом! Твердине моя, до Тебе співати я буду, бо Бог оборона моя, милостивий мій Боже!