Psalms 132

(Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

En vallfartssång.  Tänk, HERRE, David till godo,  på allt vad han fick lida,

hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :

 han som svor HERREN en ed  och gjorde ett löfte åt den Starke i Jakob;

"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,

 »Jag skall icke gå in i den hydda där jag bor,  ej heller bestiga mitt viloläger,

under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,

 jag skall icke unna mina ögon sömn  eller mina ögonlock slummer,

før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"

 förrän jag har funnit en plats åt HERREN,  en boning åt den Starke i Jakob.»

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

 Ja, vi hörde därom i Efrata,  vi förnummo det i skogsbygden.

lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"

 Låtom oss gå in i hans boning,  tillbedja vid hans fotapall.

HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

 Stå upp, HERRE, och kom till din vilostad,  du och din makts ark.

Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

 Dina präster vare klädda i rättfärdighet,  och dina fromma juble.

For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"

 För din tjänare Davids skull  må du icke visa tillbaka din smorde.

HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.

 HERREN har svurit David  en osviklig ed, som han icke skall rygga:  »Av ditt livs frukt skall jag sätta konungar på din tron.

Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

 Om dina barn hålla mitt förbund  och hålla mitt vittnesbörd, som jag skall lära dem,  så skola ock deras barn till evig tid  få sitta på din tron.

Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

 Ty HERREN har utvalt Sion,  där vill han hava sin boning.

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

 Detta är min vilostad till evig tid;  här skall jag bo, ty till detta ställe har jag lust.

Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

 Dess förråd skall jag rikligen välsigna,  åt dess fattiga skall jag giva bröd till fyllest.

dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

 Dess präster skall jag kläda i frälsning,  och dess fromma skola jubla högt.

Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.

 Där skall jag låta ett horn skjuta upp åt David;  där har jag rett till en lampa åt min smorde.

Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"

 Hans fiender skall jag kläda i skam,  men på honom skall hans krona glänsa.»