Psalms 132

(Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

Cántico gradual. ACUÉRDATE, oh JEHOVÁ, de David, Y de toda su aflicción;

hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :

Que juró él á JEHOVÁ, Prometió al Fuerte de Jacob:

"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,

No entraré en la morada de mi casa, Ni subiré sobre el lecho de mi estrado;

under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,

No daré sueño á mis ojos, Ni á mis párpados adormecimiento.

før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"

Hasta que halle lugar para JEHOVÁ, Moradas para el Fuerte de Jacob.

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

He aquí, en Ephrata oímos de ella: Hallamósla en los campos del bosque.

lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"

Entraremos en sus tiendas; Encorvarnos hemos al estrado de sus pies.

HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

Levántate, oh JEHOVÁ, á tu reposo; Tú y el arca de tu fortaleza.

Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

Tus sacerdotes se vistan de justicia, Y regocíjense tus santos.

For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"

Por amor de David tu siervo No vuelvas de tu ungido el rostro.

HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.

En verdad juró JEHOVÁ á David, No se apartará de ellos: Del fruto de tu vientre pondré sobre tu trono.

Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

Si tus hijos guardaren mi alianza, Y mi testimonio que yo les enseñaré, Sus hijos también se sentarán sobre tu trono para siempre.

Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

Porque JEHOVÁ ha elegido á Sión; Deseóla por habitación para sí.

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

Éste es mi reposo para siempre: Aquí habitaré, porque la he deseado.

Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

Á su mantenimiento daré bendición: Sus pobres saciaré de pan.

dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

Asimismo vestiré á sus sacerdotes de salud, Y sus santos darán voces de júbilo.

Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.

Allí haré reverdecer el cuerno de David: He prevenido lámpara á mi ungido.

Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"

Á sus enemigos vestiré de confusión: Mas sobre él florecerá su corona.