Psalms 10

Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
¿POR qué estás lejos, oh JEHOVÁ, Y te escondes en el tiempo de la tribulación?
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
Con arrogancia el malo persigue al pobre: Serán cogidos en los artificios que han ideado.
thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
Por cuanto se alaba el malo del deseo de su alma, Y bendice al codicioso ó quien JEHOVÁ aborrece.
Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
El malo, por la altivez de su rostro, no busca á Dios: No hay Dios en todos sus pensamientos.
Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
Sus caminos son viciosos en todo tiempo: Tus juicios los tiene muy lejos de su vista: Echa bocanadas en orden á todos sus enemigos.
Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
Dice en su corazón: No seré movido en ningún tiempo, Ni jamás me alcanzará el infortunio.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
Llena está su boca de maldición, y de engaños y fraude: Debajo de su lengua, vejación y maldad.
han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
Está en las guaridas de las aldeas: En los escondrijos mata al inocente: Sus ojos están acechando al pobre.
han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
Acecha en oculto, como el león desde su cama: Acecha para arrebatar al pobre: Arrebata al pobre trayéndolo á su red.
han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
Encógese, agáchase, Y caen en sus fuerzas muchos desdichados.
Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
Dice en su corazón: Dios está olvidado, Ha encubierto su rostro; nunca lo verá.
Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
Levántate, oh JEHOVÁ Dios, alza tu mano, No te olvides de los pobres.
Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
¿Por qué irrita el malo á Dios? En su corazón ha dicho que no lo inquirirás.
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Tú lo tienes visto: porque tú miras el trabajo, y la vejación, para vengar le por tu mano: Á ti se acoge el pobre, Tú eres el amparo del huérfano.
Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
Quebranta el brazo del malo: Del maligno buscarás su maldad, hasta que ninguna halles.
HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
JEHOVÁ, Rey eterno y perpetuo: De su tierra fueron destruídas las gentes.
du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
El deseo de los humildes oíste, oh JEHOVÁ: Tú dispones su corazón, y haces atento tu oído;
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Para juzgar al huérfano y al pobre, Á fin de que no vuelva más á hacer violencia el hombre de la tierra.