Psalms 81

(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf.

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!

stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.

"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:

I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. Sela.

En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:

Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!

Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.

jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"

De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig. Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.