Hebrews 5

Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,

For hver yppersteprest tas iblandt mennesker og innsettes for mennesker til tjeneste for Gud, for å frembære både gaver og slaktoffer for synder,

som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed

som en som kan bære over med de vankundige og villfarende, fordi han også selv er skrøpelighet underlagt,

og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv

og for dens skyld må frembære syndoffer, som for folket, så og for sig selv.

Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.

Og ingen tiltar sig selv den ære, men den som kalles av Gud, likesom Aron.

Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"

Således tilla da heller ikke Kristus sig den ære å bli yppersteprest, men han som sa til ham: Du er min Sønn, jeg har født dig idag;

som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,"

likesom han og på et annet sted sier: Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis.

han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,

Og han har i sitt kjøds dager med sterkt skrik og tårer frembåret bønner og nødrop til ham som kunde frelse ham fra døden, og han blev bønnhørt for sin gudsfrykt,

og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,

og således lærte han, skjønt han var Sønn, lydighet av det han led,

og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham,

og da han var fullendt, blev han ophav til evig frelse for alle dem som lyder ham,

idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.

og blev av Gud kalt yppersteprest efter Melkisedeks vis.

Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.

Om dette har vi meget å si, som også er vanskelig å utlegge, eftersom I er blitt trege til å høre.

Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.

For skjønt I efter tiden burde være lærere, trenger I atter til at en lærer eder hvad som er de første grunner i Guds ord, og I er blitt sådanne som trenger til melk, ikke fast føde.

Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;

For hver den som får melk, er ukyndig i rettferds ord, for han er jo et barn;

men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.

men fast føde er for voksne, for dem som ved bruken har sine sanser opøvd til å skille mellem godt og ondt.