Job 18

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Bildad, moun peyi Chwa a, pran lapawòl, li di konsa:

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

-Jòb monchè, ou pa ka pe bouch ou yon ti kadè? Si ou te fè yon ti sispann, nou ta pale avè ou!

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Poukisa ou pran nou pou moun san konprann? Poukisa ou pran nou pou zannimo?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Si ou ankòlè, se pwòp tèt ou ase w'ap fè mal. Atò, poutèt ou, se pou tout moun sou latè te mouri? Se pou Bondye te deplase mòn yo pou fè ou plezi?

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

Wi, y'ap touye limyè mechan an, flanm dife l' la p'ap klere ankò.

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

Lanp lakay li ap mouri, limyè lakay li ap tenyen.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

Li te konn mache byen enganm, koulye a se ti pa ti pa, l'ap bite. Se plan li t'ap fè yo ki lakòz sa rive l'.

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

Li pile yon pèlen, pye l' pran ladan l'.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Kòd la mare nan je pye l', l'ap sere l' byen sere.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Yo kache yon chita tann pou li anba tè. Yo moute yon pèlen sou wout li.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Kote l' vire, malè ap tann li. Kote l' pase, yo la dèyè l'.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

Grangou nan kò l' fini ak kouraj li. Malè kanpe la bò kote l' ap tann li.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

Yon sèl maladi po pete sou tout kò l'. L'ap manje tout janm li ak tout bra li yo. Se tè ki pou geri l'.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

Yo rale l' mete deyò anba tant kote li te al kache a. Yo trennen l' devan jeneral Lanmò.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

Koulye a, nenpòt moun gen dwa pran kay li a pou yo. Y'ap dezenfèkte l' nèt ak souf.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Anba tè, rasin li yo ap mouri. Anwo tè, branch li yo ap fennen.

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

p'ap gen pesonn k'ap chonje l' ankò sou latè. Y'ap bliye l' nèt nan tout peyi a.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

Y'ap pouse l' soti nan limyè ale nan fènwa. Y'ap depòte l' byen lwen nan peyi san chapo.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

Li p'ap kite ni pitit, ni ankenn lòt fanmi nan mitan pèp la. Yo tout ap mouri anvan l'.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

Depi solèy leve jouk solèy kouche, tout moun pral sezi wè jan li fini.

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

Wi, men sa k'ap tann lakou moun k'ap fè mechanste yo, fanmi moun ki pa respekte Bondye yo.