Psalms 56

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

als die Philister ihn zu Gath ergriffen.] Sei mir gnädig, o Gott! denn es schnaubt nach mir der Mensch; den ganzen Tag mich befehdend, bedrückt er mich.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Es schnauben meine Feinde den ganzen Tag; denn viele befehden mich in Hochmut.

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

An dem Tage, da ich mich fürchte, vertraue ich auf dich.

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

In Gott werde ich rühmen sein Wort; auf Gott vertraue ich, ich werde mich nicht fürchten; was sollte das Fleisch mir tun?

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Meine Worte verdrehen sie den ganzen Tag, alle ihre Gedanken sind wider mich zum Bösen.

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Sie rotten sich zusammen, verstecken sich, sie beobachten meine Fersen, weil sie meiner Seele auflauern.

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Sollte bei ihrem Frevel Rettung für sie sein? Im Zorn stürze nieder die Völker, o Gott!

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Mein Umherirren zählst du. Lege in deinen Schlauch meine Tränen; sind sie nicht in deinem Buche?

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Dann werden meine Feinde umkehren an dem Tage, da ich rufe; dieses weiß ich, daß Gott für mich ist.

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

In Gott werde ich rühmen das Wort, in Jehova werde ich rühmen das Wort.

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Auf Gott vertraue ich; ich werde mich nicht fürchten; was sollte der Mensch mir tun?

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Auf mir, o Gott, sind deine Gelübde, ich werde dir Dankopfer entrichten.

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Denn du hast meine Seele vom Tode errettet, ja, meine Füße vom Sturz, um zu wandeln vor dem Angesicht Gottes im Lichte der Lebendigen.