Psalms 81

(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

Zborovođi. Po napjevu "Tijesci". Asafov.

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

Kliknite Bogu, našoj jakosti, kličite Bogu Jakovljevu!

stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

Nek' zazvuče žice, nek' se čuje bubanj, svirajte u milozvučnu harfu s citarom!

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Zatrubite u rog za mlađaka, za uštapa, na svetkovinu našu!

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

Jer to je propis Izraelu, zapovijed Boga Jakovljeva.

"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

Takav je zakon dao Josipu kad je izlazio iz zemlje Egipta.

I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

Šapat tajnovit čuh: "Oslobodih od tereta rame njegovo, ruke su mu slobodne od košare.

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

U tjeskobi si zavapio i ja te izbavih; iz gromovna oblaka odgovorih tebi, iskušah te kod voda meripskih.

En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Slušaj, puče moj, i ja ću te opomenuti: o, da me poslušaš, Izraele!

Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

Nek' ne bude u tebe drugog boga i ne klanjaj se bogu tuđem!

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

Ja sam Jahve, Bog tvoj koji te izvedoh iz Egipta: otvori svoja usta da ih napunim!"

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

"Ali moj narod ne slušaše glasa moga, Izrael me ne posluša.

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

Zato ga pustih okorjelom srcu njegovu: neka hodi kako mu se hoće!

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

O, kad bi me narod moj slušao, kad bi Izrael putovima mojim hodio,

Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

brzo bih pokorio dušmane njegove, ruku bih svoju okrenuo na protivnike njegove.

jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"

Oni što ga sada mrze dodvarali bi mu se i njihov bi udes bio zapečaćen zauvijek. [ (Psalms 81:17) A svoj narod hranio bih pšenicom najboljom i sitio ga medom iz pećine. ]