Job 18

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Bildad iz Šuaha progovori tad i reče:

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

"Kada kaniš obuzdat' svoje besjede? Opameti se sad da razgovaramo!

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Zašto nas držiš za stoku nerazumnu, zar smo životinje u tvojim očima?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

O ti, koji se od jarosti razdireš, hoćeš li da zemlja zbog tebe opusti da iz svoga mjesta iskoče pećine?

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

Al' ugasit će se svjetlost opakoga, i neće mu sjati plamen na ognjištu.

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

Potamnjet će svjetlo u njegovu šatoru i nad njime će se utrnut' svjetiljka.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

Krepki mu koraci postaju sputani, o vlastite on se spotiče namjere.

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

Jer njegove noge vode ga u zamku, i evo ga gdje već korača po mreži.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Tanka mu je zamka nogu uhvatila, i evo, užeta čvrsto ga pritežu.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Njega vreba omča skrivena na zemlji, njega čeka klopka putem kojim hodi.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Odasvuda strahovi ga prepadaju, ustopice sveudilj ga proganjaju.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

Glad je požderala svu snagu njegovu, nesreća je uvijek o njegovu boku.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

Boleština kobna kožu mu razjeda, prvenac mu smrti nagriza udove.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

Njega izvlače iz šatora njegova da bi ga odveli vladaru strahota.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

U njegovu stanu tuđinac stanuje, po njegovu domu prosipaju sumpor.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Odozdo se suši njegovo korijenje, a odozgo grane sve mu redom sahnu.

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

Spomen će se njegov zatrti na zemlji, njegovo se ime s lica zemlje briše.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

Iz svjetlosti njega u tminu tjeraju, izagnat' ga hoće iz kruga zemaljskog.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

U rodu mu nema roda ni poroda, nit' preživjela na njegovu ognjištu.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

Sudba je njegova Zapad osupnula, i čitav je Istok obuzela strepnja.

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

Evo, takav usud snalazi zlikovca i dom onog koji ne priznaje Boga."