Psalms 81

Zborovođi. Po napjevu "Tijesci". Asafov.

Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf.

Kliknite Bogu, našoj jakosti, kličite Bogu Jakovljevu!

Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!

Nek' zazvuče žice, nek' se čuje bubanj, svirajte u milozvučnu harfu s citarom!

Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!

Zatrubite u rog za mlađaka, za uštapa, na svetkovinu našu!

Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!

Jer to je propis Izraelu, zapovijed Boga Jakovljeva.

For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.

Takav je zakon dao Josipu kad je izlazio iz zemlje Egipta.

Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:

Šapat tajnovit čuh: "Oslobodih od tereta rame njegovo, ruke su mu slobodne od košare.

Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.

U tjeskobi si zavapio i ja te izbavih; iz gromovna oblaka odgovorih tebi, iskušah te kod voda meripskih.

I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. Sela.

Slušaj, puče moj, i ja ću te opomenuti: o, da me poslušaš, Izraele!

Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:

Nek' ne bude u tebe drugog boga i ne klanjaj se bogu tuđem!

Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.

Ja sam Jahve, Bog tvoj koji te izvedoh iz Egipta: otvori svoja usta da ih napunim!"

Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!

"Ali moj narod ne slušaše glasa moga, Izrael me ne posluša.

Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.

Zato ga pustih okorjelom srcu njegovu: neka hodi kako mu se hoće!

Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.

O, kad bi me narod moj slušao, kad bi Izrael putovima mojim hodio,

O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!

brzo bih pokorio dušmane njegove, ruku bih svoju okrenuo na protivnike njegove.

Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.

Oni što ga sada mrze dodvarali bi mu se i njihov bi udes bio zapečaćen zauvijek. [ (Psalms 81:17) A svoj narod hranio bih pšenicom najboljom i sitio ga medom iz pećine. ]

De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig. Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.