Hebrews 5

Svaki veliki svećenik, zaista, od ljudi uzet, za ljude se postavlja u odnosu prema Bogu da prinosi darove i žrtve za grijehe.

For hver yppersteprest tas iblandt mennesker og innsettes for mennesker til tjeneste for Gud, for å frembære både gaver og slaktoffer for synder,

On može primjereno suosjećati s onima koji su u neznanju i zabludi jer je i sam zaogrnut slabošću.

som en som kan bære over med de vankundige og villfarende, fordi han også selv er skrøpelighet underlagt,

Zato mora i za narod i za sebe prinositi okajnice.

og for dens skyld må frembære syndoffer, som for folket, så og for sig selv.

I nitko sam sebi ne prisvaja tu čast, nego je prima od Boga, pozvan kao Aron.

Og ingen tiltar sig selv den ære, men den som kalles av Gud, likesom Aron.

Tako i Krist ne proslavi sam sebe postavši svećenik, nego ga proslavi Onaj koji mu reče: Ti si sin moj, danas te rodih,

Således tilla da heller ikke Kristus sig den ære å bli yppersteprest, men han som sa til ham: Du er min Sønn, jeg har født dig idag;

po onome što pak drugdje veli: Zauvijek ti si svećenik po redu Melkisedekovu.

likesom han og på et annet sted sier: Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis.

On je u dane svoga zemaljskog života sa silnim vapajem i suzama prikazivao molitve i prošnje Onomu koji ga je mogao spasiti od smrti. I bi uslišan zbog svoje predanosti:

Og han har i sitt kjøds dager med sterkt skrik og tårer frembåret bønner og nødrop til ham som kunde frelse ham fra døden, og han blev bønnhørt for sin gudsfrykt,

premda je Sin, iz onoga što prepati, naviknu slušati

og således lærte han, skjønt han var Sønn, lydighet av det han led,

i, postigavši savršenstvo, posta svima koji ga slušaju začetnik vječnoga spasenja -

og da han var fullendt, blev han ophav til evig frelse for alle dem som lyder ham,

proglašen od Boga Velikim svećenikom po redu Melkisedekovu.

og blev av Gud kalt yppersteprest efter Melkisedeks vis.

O tome nas čeka besjeda velika, ali teško ju je riječima izložiti jer ste tvrdih ušiju.

Om dette har vi meget å si, som også er vanskelig å utlegge, eftersom I er blitt trege til å høre.

Pa trebalo bi doista da nakon toliko vremena već budete učitelji, a ono treba da tkogod vas ponovno poučava početnička počela kazivanja Božjih. Takvi ste: mlijeka vam treba, a ne tvrde hrane.

For skjønt I efter tiden burde være lærere, trenger I atter til at en lærer eder hvad som er de første grunner i Guds ord, og I er blitt sådanne som trenger til melk, ikke fast føde.

Doista, tko je god još pri mlijeku, ne zna ništa o nauku pravednosti jer - nejače je.

For hver den som får melk, er ukyndig i rettferds ord, for han er jo et barn;

A za zrele je tvrda hrana, za one koji imaju iskustvom izvježbana čula za rasuđivanje dobra i zla.

men fast føde er for voksne, for dem som ved bruken har sine sanser opøvd til å skille mellem godt og ondt.