Psalms 81

Zborovođi. Po napjevu "Tijesci". Asafov.

(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,

Kliknite Bogu, našoj jakosti, kličite Bogu Jakovljevu!

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

Nek' zazvuče žice, nek' se čuje bubanj, svirajte u milozvučnu harfu s citarom!

stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!

Zatrubite u rog za mlađaka, za uštapa, na svetkovinu našu!

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Jer to je propis Izraelu, zapovijed Boga Jakovljeva.

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

Takav je zakon dao Josipu kad je izlazio iz zemlje Egipta.

"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

Šapat tajnovit čuh: "Oslobodih od tereta rame njegovo, ruke su mu slobodne od košare.

I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

U tjeskobi si zavapio i ja te izbavih; iz gromovna oblaka odgovorih tebi, iskušah te kod voda meripskih.

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

Slušaj, puče moj, i ja ću te opomenuti: o, da me poslušaš, Izraele!

En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Nek' ne bude u tebe drugog boga i ne klanjaj se bogu tuđem!

Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

Ja sam Jahve, Bog tvoj koji te izvedoh iz Egipta: otvori svoja usta da ih napunim!"

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

"Ali moj narod ne slušaše glasa moga, Izrael me ne posluša.

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

Zato ga pustih okorjelom srcu njegovu: neka hodi kako mu se hoće!

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

O, kad bi me narod moj slušao, kad bi Izrael putovima mojim hodio,

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

brzo bih pokorio dušmane njegove, ruku bih svoju okrenuo na protivnike njegove.

Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

Oni što ga sada mrze dodvarali bi mu se i njihov bi udes bio zapečaćen zauvijek. [ (Psalms 81:17) A svoj narod hranio bih pšenicom najboljom i sitio ga medom iz pećine. ]

jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"