Psalms 132

Hodočasnička pjesma.

(Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

Spomeni se, o Jahve, Davida i sve revnosti njegove: kako se Jahvi zakleo, zavjetovao Snazi Jakovljevoj:

hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :

"Neću ući u šator doma svog nit' uzaći na ležaj svoje postelje,

"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,

neću pustit' snu na oči nit' počinka dati vjeđama,

under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,

dok Jahvi mjesto ne nađem, boravište Snazi Jakovljevoj."

før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"

Eto, čusmo za nj u Efrati, nađosmo ga u Poljima jaarskim.

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

Uđimo u stan njegov, pred noge mu padnimo!

lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"

"Ustani, o Jahve, pođi k svom počivalištu, ti i Kovčeg sile tvoje!

HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

Svećenici tvoji nek' se obuku u pravednost, pobožnici tvoji nek' radosno kliču!

Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

Poradi Davida, sluge svojega, ne odvrati lica od svog pomazanika!"

For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"

Jahve se zakle Davidu zakletvom tvrdom od koje neće odustati: "Potomka tvoje utrobe posadit ću na prijestolje tvoje.

HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.

Budu li ti sinovi Savez moj čuvali i naredbe kojima ih učim, i sinovi će njini dovijeka sjedit' na tvom prijestolju."

Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

Jer Jahve odabra Sion, njega zaželje sebi za sjedište.

Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

"Ovo mi je počivalište vječno, boravit ću ovdje jer tako poželjeh.

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

Žitak ću njegov blagosloviti, siromahe nahraniti kruhom.

Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

Svećenike njegove u spas ću odjenuti, sveti će njegovi kliktati radosno.

dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

Učinit ću da ondje za Davida rog izraste, pripravit ću svjetiljku za svog pomazanika.

Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.

U sram ću mu obući dušmane, a na njemu će blistat' vijenac moj."

Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"