Hebrews 5

Svaki veliki svećenik, zaista, od ljudi uzet, za ljude se postavlja u odnosu prema Bogu da prinosi darove i žrtve za grijehe.

Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,

On može primjereno suosjećati s onima koji su u neznanju i zabludi jer je i sam zaogrnut slabošću.

som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed

Zato mora i za narod i za sebe prinositi okajnice.

og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv

I nitko sam sebi ne prisvaja tu čast, nego je prima od Boga, pozvan kao Aron.

Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.

Tako i Krist ne proslavi sam sebe postavši svećenik, nego ga proslavi Onaj koji mu reče: Ti si sin moj, danas te rodih,

Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"

po onome što pak drugdje veli: Zauvijek ti si svećenik po redu Melkisedekovu.

som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,"

On je u dane svoga zemaljskog života sa silnim vapajem i suzama prikazivao molitve i prošnje Onomu koji ga je mogao spasiti od smrti. I bi uslišan zbog svoje predanosti:

han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,

premda je Sin, iz onoga što prepati, naviknu slušati

og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,

i, postigavši savršenstvo, posta svima koji ga slušaju začetnik vječnoga spasenja -

og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham,

proglašen od Boga Velikim svećenikom po redu Melkisedekovu.

idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.

O tome nas čeka besjeda velika, ali teško ju je riječima izložiti jer ste tvrdih ušiju.

Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.

Pa trebalo bi doista da nakon toliko vremena već budete učitelji, a ono treba da tkogod vas ponovno poučava početnička počela kazivanja Božjih. Takvi ste: mlijeka vam treba, a ne tvrde hrane.

Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.

Doista, tko je god još pri mlijeku, ne zna ništa o nauku pravednosti jer - nejače je.

Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;

A za zrele je tvrda hrana, za one koji imaju iskustvom izvježbana čula za rasuđivanje dobra i zla.

men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.